Spring til indhold
Forside
To personer sidder med deres computere under et træ.

Informationssikkerhed for studerende

Er du studerende på Aalborg Universitet, og har du spørgsmål til informationssikkerhed? Så er du landet det helt rigtige sted! Her på siden finder du en række forskellige oplysninger om informationssikkerhed på AAU, og hvordan du som studerende bedst forholder dig til det.

To personer sidder med deres computere under et træ.

Hvad forventes der af mig?

Som studerende på Aalborg Universitet har du, som udgangspunkt, selv ansvaret for at beskytte de informationer du arbejder med i forbindelse med din studiegang. I korte træk betyder det, at det er dig, der skal sørge for, at informationer behandles, opbevares og deles på en forsvarlig og sikker måde. Det gælder blandt andet: 

  • De data du arbejder med i dine studieprojekter
  • Selve dine projekter og de øvelser du laver i forbindelse med undervisningen
  • Lister over dem, der deltager i den næste fredagsbar i studenterforeningen

Fordi sikkerheden omkring de informationer, som du gør brug af, er dit eget ansvar, er der ingen officielle regler du SKAL følge. I stedet finder du her på hjemmesiden en række anbefalinger, som du kan gøre brug af i dit arbejde med data.

Dataklassifika... hva' for noget?

Er du i tvivl om hvad type din data er? Ved du hvordan du skal opbevare den korrekt? Og deler du den med andre på en sikker måde? Læs mere om, hvordan du klassificerer dine informationer, så de bliver behandlet korrekt.

To personer arbejder sammen om en computer og en notesbog.
Lær mere om dataklassifikation her

Dataklassifika... hva' for noget?

Er du i tvivl om hvad type din data er? Ved du hvordan du skal opbevare den korrekt? Og deler du den med andre på en sikker måde? Læs mere om, hvordan du klassificerer dine informationer, så de bliver behandlet korrekt.

Lær mere om dataklassifikation her
To personer arbejder sammen om en computer og en notesbog.

7 gode råd til at holde din information sikker

  1. 1

    Opbevar dine studiedata på AAU-godkendte platforme

    AAU har en række godkendte platforme som du trygt kan benytte dig af, når du skal arbejde med og opbevare studiedata. Du finder en oversigt over disse her.

  2. 2

    Beskyt dine passwords

    Du har nok allerede hørt det 1000 gange før, men forsøg, så vidt muligt, ikke at genbruge det samme password om og om igen til alle dine logins. Dine adgangskoder er også mere sikre, hvis du ikke inkluderer dit navn og fødselsdag. Du kan læse mere om passwords på AAU her. 

  3. 3

    Del ikke dine passwords med andre

    Det kan være fristende at sende dit login til en ven, der lige skal hjælpe dig med et eller andet på din konto. Selvom din ven aldrig kunne finde på at misbruge det, så er der nu én mere der kender dit login - og mange flere, hvis du har videregivet det via online beskeder. Husk også altid at logge ud, hvis du har brugt en andens computer - og undgå så vidt muligt offentlige computere. 

  4. 4

    Intet er gratis

    Der er ofte en årsag til, at du kan tilkoble dig wifi gratis, eller downloade apps og programmer uden at skulle betale med penge. I stedet betaler du med dine data. Din personlige data bestemmer du selvfølgelig selv over, men husk på, at dine interviewpersoner eller spørgeskemarespondenter ikke nødvendigvis har sagt god for, at deres informationer må videregives til tredjeparter. 

  5. 5

    Undgå at bide på krogen

    Et af de mest hyppige hackerangreb er phishing. Personer med hensigten om at stjæle dine oplysninger, sender dig beskeder, der på overfladen kan ligne den ægte vare. Derfor er det en god idé at være skeptisk, når MitID, Føtex og udenlandske prinser vil have dig til at klikke på deres links. 

  6. 6

    Hav styr på dit udstyr

    Noget af det bedste du kan gøre for at sikre de informationer du arbejder med på studiet, er at holde dine enheder og dig selv opdateret. Nye opdateringer til din computer og mobil lapper ofte gamle sikkerhedshuller - og du kan selv lappe hullerne i din viden om informationssikkerhed, ved at klikke rundt her på hjemmesiden. 

  7. 7

    Sluk for Bluetooth og Airdrop

    Ved at slukke for Bluetooth og Airdrop, når du ikke bruger det, kan du forhindre andre i at logge på dit netværk eller se dine filer. 

Person står med en mobiltelefon.

Anmeld en sikkerhedshændelse

Vil du anmelde en sikkerhedshændelse? Eller er du nysgerrig på, hvad en sikkerhedshændelse egentlig er? Som ansat eller studerende på AAU skal du anmelde sikkerhedshændelser, lige så snart du oplever dem.

Person står med en mobiltelefon.
Besøg siden for sikkerhedshændelser
To personer i kitler står sammen og kigger på en brochure.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Brænder du inde med et spørgsmål, som du endnu ikke har fundet svaret på? Så kan det være at du er heldig, at andre har stillet det samme spørgsmål før. Her på siden finder du de oftest stillede spørgsmål om informationssikkerhed på Aalborg Universitet.

To personer i kitler står sammen og kigger på en brochure.
Se de oftest stillede spørgsmål